Scroll ned for at læse mere og tilmelde dig DEMA18
OM DEMA18
 
Danish Events & Meetings Award (DEMA) skal være Danmarks mest prestigefulde awardshow for hele møde- og eventbranchen i samarbejde med relevante brancheaktører. 
 
Formålet er at skabe en professionel brancheplatform, der fungerer som inspirator og løftestang, ved at hylde de mest nytænkende og værdiskabende idéer, cases, indsatser og resultater i den danske møde- og eventbranche. 
 
Awardens grundsten er derfor en seriøs og kompetent jury, ledet af en juryformand, der til sammen sikrer en professionel proces omkring awarden. Ultimativt skal awarden bidrage med positiv omtale af branchen og sikre en bredere forståelse i erhvervslivet for den værdi, der kan skabes med events og møder. 
PROGRAM
 
På DEMA18 er der lagt fokus på, at alle deltagere kan få fagligt udbytte af de indstillede cases. Vi har derfor valgt at dele arrangementet i to: En konferencedel og et award show.

På konferencen går vi i dybden med de indstillede cases og hører om baggrunden for hver enkelt case, læring og resultater. Hver nomineret case får mulighed for at uddybe strategi, idé og effekt, og vi giver god tid til dialog og videndeling. Der bliver rig mulighed for at netværke undervejs.

Vi får besøg af Birgitte Hee Olesen fra Inspiring Denmark og Peter Froberg fra InnovationLab, der hver vil give deres input til nytænkning i mødebranchen.

Alt i alt gør konferencen os alle sammen klogere og dygtigere - her er alle vindere.
Konference
  • 15:00
    Velkomst
  • 15:10
    Introduktion til DEMA18 – hvem, hvad og hvorfor
  • 15:30
    De nominerede præsenterer deres cases – undervejs holder vi flere pauser, så der er tid til at netværke.
  • 17:45
    Opsamling
  • 18:00
    DEMA18 Lounge og tid til omklædning

DEMA18 Lounge
I år er du velkommen i DEMA18 Lounge (i &Tradition Lounge på Langelinie Pavillonen) fra kl. 18.00. Her vil du kunne nyde en velkomstdrink, netværke med de andre deltagere, og lade op til aftenens brag af en fest. Vi sørger også for et område, hvor der bliver mulighed for og plads til at skifte tøj og gøre sig klar til festen. Her vil du kunne få lagt make-up af en professionel make-up-artist.
Når eftermiddagens præsentationer og oplæg er slut, er vi blevet meget klogere på de nominerede cases og baggrunden for dem, men vinderne kårer vi først ved award showet under middagen. Ud over lækker mad, god vin, farverige cocktails og hyggeligt samvær, får du rig mulighed for at vise dine dance moves til både nutiden og datidens toner.

Aftenens levende, musikalske underholdning leveres i år af Brandon Beal, Nicklas Sahl og Louis Samson. Desuden kommer DJ Rikke Bronx og sikrer sig, at dansegulvet ikke vil stå øde hen.

Vi tør godt love, at du går hjem beriget både fysisk og mentalt fra årets mest eksklusive brancheevent!

DEMA18 Lounge
I år er du velkommen i DEMA18 Lounge (i &Tradition Lounge på Langelinie Pavillonen) fra kl. 18.00. Her vil du kunne nyde en velkomstdrink, netværke med de andre deltagere, og lade op til aftenens brag af en fest. Vi sørger også for et område, hvor der bliver mulighed for og plads til at skifte tøj og gøre sig klar til festen. Her vil du kunne få lagt make-up af en professionel make-up-artist.
Award Show
  • 18:00
    DEMA18 Lounge
  • 19:00
    Middag og award show – vinderne kåres
    Musik hovednavn: Brandon Beal
  • 23:00
    After party
DEMA18 - MØD JURYEN
 
Card image cap
METTE RAVN
CEO, VINGSTED Hotel & Konference.
  • Dette års juryformand, Mette Ravn, har inden hun satte sig på posten som CEO hos VINGSTED Hotel & Konference, mange års erfaring inden for revision og økonomi og som direktør for et advokatfirma. Mette sidder på en række bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv, hvor hendes erfaring med innovation og udvikling, giver hende den perfekte profil til at lede juryen til dette års DEMA.
Card image cap
Hanne Kristiansen
Head of Conventions, VisitAalborg.
  • Hanne har været hos VisitAalborg i hele hendes karriere og brænder for det gode værtskab og har stort fokus på såvel de faglige som de netværksmæssige gevinster ved kongresser og konferencer. Hun har været en af hovedmændene bag Aalborgs succes og vækst med at tiltrække en række kongresser inden for specielt uddannelses- og vidensmiljøer.
Card image cap
Troels Vejby
Projektchef, HK
  • Troels arbejder til daglig som projektchef for HK design og produktion. HK bygger og designer alt indenfor costum-løsninger til events, messer og scenografi. Troels er uddannet bygningskonstruktør og kaospilot og har i flere år arbejdet inden for midlertidigt byggeri.
Card image cap
Henrik Hjorth
Salgsdirektør, Comwell Hotels
  • Henrik Hjorth er salgsdirektør i Comwell koncernen og har været i Hotelbranchen 29 år, med erfaring som hoteldirektør og har i de seneste år været beskæftiget med salg og marketing. Henrik har en fortid i som formand for MPI.
Card image cap
Morten Jensen
Koncernmarketingdirektør, BCHG
  • Morten Jensen har arbejdet med salg, marketing og forretningsudvikling i turisme de seneste 25 år, herunder de seneste 4 år i BC Hospitality Group som koncernmarketingdirektør. Morten spiller en aktiv rolle i danske mødebranche og er foregangsmand for udvikling af mødedesign med konstant fokus på at forbedre mødet mellem mennesker.
Card image cap
Morten Fryland
Medejer i Playground Marketing
  • Playground Marketing er et produktionsbureau, der skaber interaktive installationer for den kreative branche. Morten har det overordnet ansvar for kunderelationer og kreativitet og har bl.a. været med til at realisere cases som: Spies Home Weather Machine og Arla Mark & KO
Card image cap
Brian Borup
Event & Design Manager at the ISS Global Head Office
  • Brian har været hos ISS i en årrække og med en baggrund inden for marketing, har han et skarpt øje for design og branding. Hans nuværende rolle hos ISS, dækker hele spektret inden for events i hele verden. Han er ansvarlig for ISSs interne og eksterne events, så som messer, sponsorships, konferencer og at det er i tråd med ISSs brand og værdier.
Card image cap
Jørgen HK Jepsen
Produktions- og partnerchef i Foreningen Folkemødet.
  • Jørgen har arbejdet med brand activation, events og sponsorater, i mere end 25 å. Her i blandt med cykelløbet Post Danmark Rundt (Danmarks største sportsbegivenhed), DR UnderholdningsOrkestret og en række velgørenhedsaktiviteter.
Card image cap
Anders Ladegaard
Visuel designer, artist, musician, writer and composer.
  • Anders har arbejdet med konferencedesign, på prisvindende film og teaterstykker, lavet tv, album artwork og meget mere. Udgav for nylig den digitale børnebog “Hvad Siger Et Menneske? og er derudover komponist med to soloalbums i ryggen. Hans portefølje dækker bredt, fra TDC og Erhvervsministeriet til Anders Morgenthaler og Jóhann Jóhannsson.
Card image cap
Martin B. Lauritsen
Administrerende Direktør, Party Rent Denmark
  • Martin er en del af bestyrelsen i MPI og sidder på posten som Vice President Membership for MPI Denmark samt på en række bestyrelsesposter og rådgivende funktioner i dansk erhvervsliv, med fokus på innovation og start-ups.
Card image cap
Dorthe Scott Jensen
Rådgiver og Ejer af bæredygtige-events.dk
  • Dorthe har mere end 15 års erfaring med strategisk konceptudvikling og eventplanlægning inden for den grønne omstilling, energi, CSR og bæredygtighed. Hun har skrevet artikler om emnet bæredygtighed i møde- og eventbranchen i fagblade, Politiken og på blogs. I dag er hun selvstændig rådgiver med fokus på den grønne omstilling i eventbranchen.
Card image cap
Jens Ole Ambjerg Pedersen
Erhvervsakademi Lillebælt, Prison Ink, Mødeindustriens Dag
  • Jens Ole underviser på Erhvervsakademi Lillebælt, hvor han på serviceøkonomuddannelsen uddanner fremtidens medarbejdere og ledere til mødeindustrien og iværksætter af begivenheder bl.a. ølfestival i Vejle og tatoveringsmesse i Horsens. Mange års erfaring med ledelse i hotelverdenen senest som direktør for Hotel Opus Horsens.
Card image cap
Michael Bramsnæs
The Competence Company
  • Michael er direktør og ejer af TCC (The Competence Company) og medlem af bestyrelsen for Kreativitet & Kommunikation, hvor han repræsenterer de 14 eventbureaumedlemmer. TCC har gennem 27 år udviklet og eksekveret møder og events over hele verden.
Card image cap
Dion Guldberg
Montdor HQ
  • Dion har gennem de sidste 10 år skabt et af Danmarks største bureauer, der leverer resultater indenfor branding, activation, digital og retail. Dion elsker oplevelser - ikke mindst de fysiske, og han tror på, at store oplevelser giver folk noget at tale om og skaber de største brands.
Card image cap
Maria Vishof
Vishof Events
  • Maria Vishof er ejer af Vishof Events, som blev etableret i 2002 og har siden udviklet, produceret og rådgivet indenfor stort set alle områder af oplevelsesbaseret event-markedsføring for en lang række danske virksomheder samt event- og reklamebureauer. Vishof Events rummer 20 fantastiske personligheder, som alle arbejder fast for Vishof Events godt suppleret af en lang række af faste, dygtige freelancere og leverandører. I 2015 eksekverede Vishof Events event nr. 500 i rækken med stor stolthed. Disse mange eksekveringer giver en kompetent belast og en lang række af cases at trække erfaringer fra.
Årets DEMA-kategorier
 
Læs mere om DEMA18-cases - proces og kriterier Åben side
 
Konferencer og faglige events, BTB
  • Kongres eller konference, hvor deltagerne ikke er afsenderens / organisationens egne medarbejdere, men repræsenterer andre virksomheder eller organisationens medlemmer.
Konferencer og faglige events, BTC
  • Kongres eller konference, hvor deltagerne ikke er afsenderens / organisationens egne medarbejdere, men repræsenterer privatpersoner/forbrugere eller organisationens medlemmer.
Non-profit-arrangement
  • Aktiviteter, der engagerer en bestemt målgruppe eller offentligheden uden et formål om at øge arrangørens indtjening. For eksempel kampagner, fejringer, offentlige oplevelser for borgere eller aktiviteter, der skal skabe opmærksomhed og viden om et bestemt emne.
Internt møde eller faglig event
  • Kick-off, samling eller konference omkring et bærende fagligt program og med et strategisk, forretningsmæssigt fælles udbytte for øje.
Intern teambuilding eller incentive
  • Teambuilding-aktiviteter eller lignende, som står alene eller finder sted i sammenhæng med en belønningsevent.
Intern social event eller fejring
  • Fest, incentives e.a., hvor fagligheden ikke er bærende, men den gode fællesskabende oplevelse blandt afsenderens/organisationens egne medarbejdere eller medlemmer.
Low cost-møde eller –event
  • Eksternt hhv. internt. Alle ovenstående eksempler, men forbeholdt møder eller events, hvor fokus ligger på stor effekt for små midler udtrykt som kostpris pr. deltager på maks. DKK 1.000,- eksklusive moms.
Radikal fornyelse
  • Et møde eller event, som på afgørende vis bryder med markedets vaner og kulturer.
TILMELDING
 
Tilmeld dig på knappen nedenfor, og deltag i årets brancheevent!

 

PRISER
 
MPI-medlem
  • Deltagelse i konferencen (eftermiddag): Gratis

  • Deltagelse i fest og award show (aften): DKK 799 + moms og ekspeditionsgebyr (DKK 25 inkl. moms), i alt DKK 1.023,75 inkl. moms

  • Indstilling af case: Gratis

Ikke-medlem
  • Deltagelse i konferencen (eftermiddag): DKK 100 + moms og ekspeditionsgebyr (DKK 25 inkl. moms), i alt DKK 150 inkl. moms

  • Deltagelse i fest og award show (aften): DKK 999 + moms og ekspeditionsgebyr (DKK 25 inkl. moms), i alt DKK 1.273,75 inkl. moms

  • Indstilling af case: DKK 500 + moms og ekspeditionsgebyr (DKK 25 inkl. moms), i alt DKK 650 inkl. moms

Tilmelding er bindende. Betalingsmåde: Kreditkort.


Tilmeld dig
DEMA18 SPONSORER
 
MPI sekretariatet c/o ConferenceCare – Brogårdsvej 22 – 2820 Gentofte – tlf. 39 30 38 73