Speakers in the plenary program

 

  2.2 Tillgänglighet och långsiktigt bevarande - Arkivenes rolle i samfunnet


 

 

Guri Lande

Guri K. Lande er strategi- og kommunikasjonsdirektør i Arkivverket. Hun er utdannet sivilingeniør i Industriell økonomi og teknologiledelse ved NTNU. Tidligere har Lande jobbet i Capgemini Consulting og Statsbygg. Hun har bred erfaring fra strategi, digitalisering og endringsledelse.

Arkivene skal være en kilde til kunnskap og forskning. Arkivverket har derfor en strategi om å finne nye måter å løse våre oppgaver på, der vi digitaliserer og automatiserer prosessene. Vi må også tenke nytt rundt hvordan vi gjør det enkelt å finne frem i materialet vårt. Våre data skal være enkle å søke i og det skal være enkelt å finne den informasjonen man er ute etter. Flere kan bruke kildene våre, både til å bygge nye verdiøkende tjenester, og til forskning, undervisning og formidling. Arkivverket skal gi digital tilgang til våre data og tilby digitale tjenester slik at brukerne kan betjene seg selv, eller betjenes automatisk. På vår portal skal brukerne kunne finne materiale fra både stat, kommune og privat sektor. Vi skal også dele data med resten av offentlig forvaltning, slik at innbyggere som har behov for tjenester, ikke behøver å oppgi samme informasjon flere ganger, eller koordinere med ulike etater.

     

  2.2 Tillgänglighet och långsiktigt bevarande - Hvordan bliver Rigsarkivet myndighedernes arkiv?

 

Steen Andersen

Steen Andersen er arkivar, seniorforsker. Uddannet historiker, er Phd. i erhvervsøkonomi fra Copenhagen Bussiness School (CBS) og har arbejdet som lektor på CBS frem til 2015. Ansat på Rigsarkivet i 2015 og har siden 2016 været involveret i Rigsarkivets bestræbelser på at bidrage til at give myndigheder nemmere adgang til nyligt afleveret data.

Rigsarkivet står i en formativ fase med hensyn til tilgængeliggørelse af data i relation til myndigheder.  Afdækningen af brugerønsker i forbindelse med Rigsarkivets ’Tilsyn 2020’ viser med al tydelighed en større efterspørgsel på adgang til data. Myndighederne ønsker selv at kunne lave opslag i egne afleverede data, og det er tydeligt dokumenteret, at herved kunne Rigsarkivets samling bidrage til at styrke og effektivisere den data drevne myndighed.

På den formelle side er det tydeligt, at der er behov for en institutionel forandring i form af en arkivlovsændring. En effektiv digitalisering af myndighedsservice forudsætter en eller anden form for ændring af den formelle ramme omkring myndigheders adgang til data. Der er behov for en ændring af loven, eller paraplytilladelser, som vil kunne give myndigheder det formelle grundlag for at kunne få adgang til udvalgte dele af deres afleverede data i Rigsarkivet. Dette paper vil skitsere to modeller, som begge forudsætter en ændring af arkivloven. Model A vil være en løsning, som vil være pagt med hidtidig praksis på feltet, mens Model B med sit forslag om oprettelsen af et ’mellemarkiv’ vil være en nyskabelse med krav om organisatorisk nytænkning.

Rigsarkivet har i 2020 haft som prioriteret opgave at teste Database Preservation Toolkit (DBPTK) både internt med et arkiv fokus og eksternt med et myndighedsfokus. Denne test har vist, at DBPTK har stort potentiale i forhold til at kunne fungere som et fremtidigt tilgængeliggørelsessystem for Rigsarkivet.

En af de helt centrale erfaringer fra den gennemførte test var, at myndighedernes behov var anderledes end arkivarernes, men at DBPTK rummer de systemtekniske muligheder for at kunne foretage ændringer i måden data bliver bearbejdet og data bliver præsenteret i værktøjet. Det viste sig muligt efter efterkomme brugerønskerne efter dialog med myndighederne. DBPTK har vist sig som et særdeles effektivt og brugbart system til tilgængeliggørelse af e-journaler, og det som står tilbage for Rigsarkivet er at gennemføre test af ESDH-systemer i værktøjet.

Selve værktøjet er dog kun en del af løsningen, idet en mere digital myndighedsservice fordrer komponenter, som udvikles i relation til realiseringen af målarkitekturen, herunder autentificering, sikker udlevering og etablering af dedikerede containere med styret adgang til data.

     

  2.2 Tillgänglighet och långsiktigt bevarande - Digital Private Archives

 

 

Markus Merenmies

Markus Merenmies works at the National Archives of Finland as Digital Preservation Development Manager. He holds a Master’s degree in Information Systems Science from the University of Jyväskylä. In his current position he develops digital preservation requirements, practices and implementations for public and private archives. He participates in digital preservation standardization working groups and in promoting the implementation of Digital Europe practices, services and preservation infrastructures.

This presentation describes how the National Archives of Finland (NAF) started to establish services and processes for the transfer and preservation of private archives in digital format. This is a description of piloting, testing and learning in connection with developing a whole new activity. At the same time, NAF is modernizing its whole collection management, preservation infrastructure and digital reading room services. The aim is to show how to we integrated a smaller project into bigger change, what opportunities we got and what challenges we faced.

     

  3.3 Arkiv på rätt sätt - Arkivens användning i krishantering


 

Erik Borglund

Professor i arkiv- och informationsvetenskap vid Mittuniversitetet, Sverige och docent i data- och systemvetenskap. Borglund har forskat om dokumenthantering och informationshantering i kriser särskilt inom polisen. Tidigare arbetat som polis i 20 år.

Arkiven är en relativt oanvänd källa för kunskap kring modern krishantering. I föredraget kommer fokus att ligga på hur arkiven kan bli mer användbara i krishantering.

     

  3.3 Arkiv på rätt sätt - Etiske aspekter ved adgang til og udstilling af data


 

Ole Magnus Mølbak Andersen

Ole Magnus Mølbak Andersen er vicedirektør i Rigsarkivet, hvor han har tyve års erfaring fra forskellige stillinger. Han er uddannet historiker fra Københavns Universitet er i tillæg hertil Master of Public Governance fra Copenhagen Business School.

De nationale arkivlove, GDPR og øvrig lovgivning sætter rammer for, hvilke data arkiverne kan udlevere og under hvilke vilkår, samt hvad og hvornår data kan publiceres. Dette skaber udfordringer af både praktisk og etisk karakter. I Danmark opleves et stigende fokus på at beskytte følsomme persondata parallelt med et stigende pres på at give adgang til dem. Arkiverne må derfor ofte vægte modsatrettede hensyn i håndteringen af sagerne. I præsentationen beskrives en række dilemmaer, og der fortælles om det danske Rigsarkivs håndtering heraf.

     

 3.3 Arkiv på rätt sätt - Demokrati och retten til arkiv

 

Inga Marja Steinfjell

Inga Marja Steinfjell er direktør for Samisk arkiv, Arkivverket. Hun har en master om samisk offentlighet i urfolkjournalistikk. Inga Marja har tidligere ledet arbeidet og bygget opp senteret for språkrevitalisering, Samiskt språkcentrum, ved det svenske Sametinget. Hun har erfaring som journalist, redaktør, produsent og programleder fra flere samiske redaksjoner som Š, Ávvir, NRK Sápmi og SVT Sápmi. I 2016 vant hun sammen med søsteren Máret den nordiske språkprisen Gollegiella for showet Steinfjell & Steinfjell i Sveriges Radio.

     

  2.5 Vetenskapliga perspektiv - Norsk helsearkiv og helsearkivregisteret


 

Bjørn Børresen

Bjørn Børresen er direktør for Norsk helsearkiv, Arkivverket. Han er utdannet statsviter (cand.polit), samt MBA og enkelte IT-emner. Bjørn har bakgrunn som konsulent og prosjektleder innen IT og organisasjonsutvikling i offentlig sektor og spesialisthelsetjenesten.

Innehåll: Norsk helsearkiv (NHA) er et nytt, nasjonalt helseregister for forskning. NHA digitaliserer pasientarkivene fra offentlige og private sykehus i Norge, samt mottar uttrekk fra elektroniske journalsystemer. Oppgavene består i langtidsbevaring og tilrettelegging av historisk pasientinformasjon, samt å tilby dette som data for helsefaglig forskning over en felles plattform for helsedata.

     

  2.5 Vetenskapliga perspektiv - Ökad tillgång till forskningsdata

 

Elisabeth Strandhagen

Biträdande föreståndare vid Svensk nationell datatjänst (SND), Göteborgs universitet, Sverige. Strandhagen är klinisk näringsfysiolog med 15 års erfarenhet från kliniskt arbete som dietist, 20 år som forskare och 10 år som lärare inom epidemiologi och folkhälsa. Sedan 2010 på SND.

Svensk nationell datatjänst (SND) är en forskningsinfrastruktur med uppdrag att skapa möjligheter för forskare att beskriva, dela och återanvända forskningsdata. SND är ett konsortium bestående av nio av Sveriges största lärosäten med Göteborgs universitet som värduniversitet.

     

  2.5 Vetenskapliga perspektiv - Användningen av otryckt källmaterial i historisk forskning

 

Erik Wångmar

Filosofie doktor och docent i historia, universitetslektor vid Linnéuniversitetet, Sverige.

Erik Wångmar har bland annat forskat om den minskade användningen av otryckt källmaterial i doktorsavhandlingar och grundutbildningsuppsatser i historia i Sverige 1959-2015. I presentationen diskuteras det faktum att andelen svenska doktorsavhandlingar i historia som använder sig av otryckt källmaterial har reducerats från över 90 procent till under 70 procent sedan 2008. Nedgången är ännu större när det gäller uppsatser på grundutbildningen i historia. Frågan är om en liknande utveckling har ägt rum i de övriga nordiska länderna och vad man kan göra åt det.