KAMPAGNER OG INTERNATIONAL FORRETNINGUDVEKSLING MED LE COQ SPORTIF SOM CASE

D. 4. maj 2021 hos Dansk Industri, KBH K
 

 

Til denne event tager vi de internationale briller på. Vi får besøg af Le Coq Sportifs Internationale Salgs- og Sportperformance direktør, Jean-François Morard, fra hovedkvarteret i Paris, den danske importør GETRO og den franske ambassadør i Danmark. Det hele sker i Industriens Hus i Dansk Industris smukke rammer, hvor de også giver deres vurdering af Tour de France 2021 og mulighederne for dansk erhvervsliv. 

Le Coq Sportf er officiel leverandør til Tour de France. Hvilke generelle overvejelser ligger der bag en international tøjproducents involvering i verdens største cykelløb? Hvordan forbereder man sig til en sæson, og hvordan ser årets kampagne ud? Dette vil den Internationale Salgs- og Sportperformance direktør, Jean-François Morard, fra Le Coq Sportif Paris præsentere til eventen.

Herudover vil Palle Rasmussen, ejer af GETRO, der er den danske importør for Le Coq Sportif, give et indblik i, hvilke opgaver der ligger hos dem, og hvordan GETRO sikrer sig at detail- og onlinehandlen er klar til en helt speciel sæson.

Den franske ambassadør Caroline Ferrari sætter fokus på dansk/fransk samarbejde, og hvordan Grand Départ Copenhagen Denmark kan styrke dette.

Jens Holst-Nielsen, Underdirektør i Dansk Industri, fortæller om deres erfaringer med international forretningsudveksling samt hvordan dansk erhvervsliv kan udnytte Grand Départ Copenhagen Denmark.

Alt sammen faciliteret af Dennis Ritter, som er fast vært ved Grand Départ Business Club.

 

Program:

09.00 – 09.30:

Registrering og let morgenmad

09.30 – 09.40:

Velkomst v. Dennis Ritter

09.40 – 10.00:

Dansk Erhvervsliv vs. Tour de France v. Jens Holst-Nielsen, Underdirektør i Dansk Industri

10.00 – 10.20: 

Dansk/Fransk erhvervssamarbejde og muligheder v. Den Franske Ambassadør, Caroline Ferrari

10.20 – 10.30:

PAUSE

10.30 – 11.10: 

Le Coqs Sportif arbejde med touren og sponsoratet v. International Salgs- og Sportperformance Direktør, Jean-François Morard, Le Coq Sportif Paris

11.10 – 11.30:

Den danske kampagne og Le Coq Sportif i førersædet v. ejer af GETRO, Palle Rasmussen, den danske importør af Le Coq Sportif