English version 
Kom til LeasePlan Bildag 2017

Det glæder os at invitere dig til vores populære Bildag søndag den 11. juni kl. 10:00-16:00 på vores adresse Midtager 20 i Brøndby.

På Bildagen har du alle forudsætninger for at finde din næste firmabil. Vi præsenterer dig for ca. 170 af de nyeste bilmodeller og mest udbredte mærker, som du kan se, røre og prøvekøre. Hvis du er interesseret i en bestemt bil, kan vi på dagen udregne beskatningsgrundlaget, som du kan få med hjem.

 

Junglen - underholdning til de små
Vi håber, at du vil tage familien med til Bildagen. Vi opstiller et sjovt børneland under temaet "junglen" og passer gerne dine eventuelle børn, mens du er ude at prøve biler.I år får vi besøg af Mek Pek, søn og Onkel Tot, som har et brag af et show, som dine børn vil elske. Se mere under "underholdning" i menuen.

Gratis reparation af stenslag
Igen i år står Carglass klar på p-pladsen og tilbyder at gennemgå din forrude og reparere stenslag - kvit og frit. Kom i din firmabil eller din privatbil - er der stenslag, reparerer Carglass dem på dagen.

Tilmeld dig gratis allerede i dag
Tilmelding sker efter først til mølle-princippet, så husk at tilmelde dig hurtigt, så du er sikret en plads til dig og din familie.  


Tilmeld dig her
 


50 gratis brobilletter
Vi har købt 50 brobilletter til vores fynske og jyske kunder, men du skal være hurtig! Husk at kryde af i feltet ved tilmelding, hvis du ønsker en gratis brobillet.

Hjælp os med at invitere dine kollegaer med firmabil
Er du ansvarlig for bilerne i din virksomhed, har vi brug for din hjælp til at invitere dine kollegaer med firmabil til Bildagen. Du skal blot sende dem dette link www.leaseplan.dk/bildag, hvor de kan tilmelde sig.

På forhånd tak for hjælpen. Vi ses til Bildagen.

Venlig hilsen

Michael Olsen
Managing Director

LeasePlan Danmark A/S