Men til de første danske arkivdage gør vi alligevel forsøget.


Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med.

Danske Arkivdage afholdes 26. - 27. september 2017 i Odense.

Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab sammensat et program for to dage, hvor vi forsøger at give et bud på, hvad fremtiden vil bringe. Vi håber, at rigtigt mange har lyst at deltage og give deres besyv med i diskussionerne.