DAG 1 - 26. SEPTEMBER
9.30 – 10.00
Morgencafé og indskrivning
10.00 – 10.15
VELKOMST TIL #ARK27
v. Jørgen Thomsen fra Sammenslutningen af Lokalarkiver, Charlotte Voss fra Organisationen af Danske Arkiver og Ole Magnus Mølbak Andersen, Rigsarkivet
10.15 – 11.00
HVAD KAN VI VENTE OS AF FREMTIDEN?
v. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen
11.00 – 11.15
Kaffepause
11.15 – 12.00
HOW TO BE A KNOWLEDGE INSTITUTION 10 YEAR FROM NOW
v. Michael Edson (Oplægget holdes på engelsk)
12.00 – 13.00
Frokost i restauranten på 1. sal
13.00 – 13.30
VOXPOP: HVAD TÆNKER I PÅ, NÅR VI SIGER ARKIV?
v. Charlotte S. H. Jensen, Udviklingskonsulent, Rigsarkivet
13.30 – 14.00
IGNITES TIL SESSIONERNE
14.00 – 14.55
Sessioner:
ARKIVLÆSESALENS FREMTID I EN DIGITAL TIDSALDER
(LOK. 208 & 209 PÅ 2 SAL)
Chair: Bente Jensen, arkivar, Aalborg Stadsarkiv
De nordiske og dermed de danske arkiver har været hurtige til at gribe digitale muligheder for at møde brugerne på digitale medier. Arkivernes struktur passer godt til databaser, og de mest anvendte arkivfonde bliver digitaliseret og tilgængeliggjort på digitale platforme. En af digitaliseringens konsekvenser er, at de traditionelle brugeres besøg på et flertal af arkivernes læsesale er faldet i antal. Det ændrede mønster har ikke uventet også fået konsekvenser for arkivernes strategi i forhold til hvor, de møder brugerne. Nogle arkiver har valgt at prioritere digitale platforme og nedtone den fysiske tilstedeværelse og lokaliteten. Andre arkiver har udviklet strategier, der kombinerer arkivets fysiske og digitale tilstedeværelse som to sider af samme sag, og omformuleret læsesalsbegrebet til at omfatte mere fleksible rum i arkivbygningen.
Sessionen vil give eksempler på tre arkivers tanker om læsesalen (arkivbygningen) og mødet med brugerne i dag og i fremtiden.
- Peter Wessel Hansen, arkivar, Københavns Stadsarkiv
I de seneste år har den digitale udvikling betydet store forandringer på Københavns Stadsarkiv. De dele af samlingerne, som bruges mest, er blevet digitaliseret og lagt på nettet, eller vil snart blive det. Digitaliseringen har resulteret i en mangedobling af brugere på Københavns Stadsarkivs hjemmeside, men samtidig et fald i brugere på læsesalen. Oplægget tager udgangspunkt i Københavns Stadsarkivs – ikke realiserede – visioner for fremtidens læsesal i arkivets historiske lokaler på Københavns Rådhus. Det er en vision, der tager udgangspunkt i at bevare og forbedre Stadsarkivets vigtige læsesals- og demokratifunktioner samtidig med at arkivet åbnes mere og på nye måder for endnu flere målgrupper – både digitalt og analogt.
- Allan Vestergaard, områdeleder, Rigsarkivet
Brugen af Rigsarkivets læsesale har forandret sig markant de seneste 20 år. Tidligere tiders intense studier af originalt kildemateriale finder i dag i hovedsagen sted på nettet, eller hjemme hos forskerne selv. Det har betydet, at der i dag kommer langt færre gæster på læsesalene end tidligere, og det har ændret brugernes adfærd. I dag er Rigsarkivets læsesale i høj grad steder, hvor man kommer for at få faglig vejledning, hvor man mødes til forskellige former for arrangementer og, og ikke mindst: hvor man fotograferer og scanner arkivalier. Dermed er også brugernes adfærd på læsesalene og kravene til indretning og inventar ændret. I forbindelse med overvejelserne omkring flytningen af Rigsarkivets læsesal i København har det været naturligt at se på, hvordan man bedst muligt honorerer disse ændrede krav, og disse overvejelser er udmøntet i en foreløbig kravsspecifikation, der vil blive præsenteret og diskuteret i forbindelse med dette oplæg.
- Ann-Sofi Forsmark, udviklingschef, Stockholm Stadsarkiv
År 2012 formulerade Stockholms stadsarkiv ett långsiktigt mål för det publika arbetet: Stockholms stadsarkiv ska utveckla och stärka sin roll som en angelägen, tillgänglig och attraktiv publik institution. Fem år senare har våra besökssiffror ökat med mer än 80%. I föreläsningen kommer jag beskriva vilka förändringar vi genomförde för att nå målet, och vad vi tror det skapat för värden för våra besökare. Jag ska också försöka beskriva våra framtida utmaningar, och hur vi tänker kring relationen mellan, och utvecklingen av, våra fysiska och digitala arenor.
BRUGERE OG CROWDSOURCING
(LOK. 207 PÅ 2 SAL)
Chair: Søren Bitsch Christensen, Stadsakivar, Aarhus Stadsarkiv
Arkivernes vidensmonopol nedbrydes af brugernes aktive digitale deltagelse. På den ene side bidrager brugerne til indskrivning og opmærkning. De nærmer sig citizen archivists. Det sker sideløbende med den digitale transformation af arkiverne. Den dag er ikke fjern, hvor stort set alle led i processerne med digitalisering og tilgængeliggørelse af udvalgt materiale kan forløbe uden om arkiverne. Hvordan vil det forandre arkiver og arbejdsdelingen mellem institutionerne? På den anden side lader det forskningsmæssige gennembrud af big data fra arkiver vente på sig. Hvorfor?
- Signe Trolle Gronemann, webredaktør & arkivar, Københavns Stadsarkiv
At åbne arkivet op”: Om Københavns Stadsarkivs retning for arbejdet med crowdsourcing og digital tilgængeliggørelse. Oplægget vil fokusere på nye opgaver, perspektiver, fremtid – og på at have mange målgrupper for øje i samarbejdet med forskere, frivillige og digitale brugere.
- Søren K. Poder, crowdsourcing udvikler, Aarhus Stadsarkiv
Aarhus 1918
Det historiefaglige afsæt for projektet er en kortlægning af Den Spanske Syges sociale og rumlige geografi. Men projektet handler også om at inddrage frivillige i forskningsprocessen og formidlingen af historien om Den Spanske Syges forudsætninger og forløb. Hertil anvendes crowdsourcing og citizen science-metoder. Med udgangspunkt i det konkrete forskningsprojekts mål og indhold præsenteres de første udkast til Crowdsourcingsportalen, opgavernes design samt den bagvedliggende datastruktur i forhold til behovet for struktureret data, Citizen Science, ML og åbne data.
- Brugere og Crowdsourcing
(Chair: Søren Bitsch Christensen, Aarhus stadsarkiv)
Arkivernes vidensmonopol nedbrydes af brugernes aktive digitale deltagelse. På den ene side bidrager brugerne til indskrivning og opmærkning. De nærmer sig citizen archivists. Det sker sideløbende med den digitale transformation af arkiverne. Den dag er ikke fjern, hvor stort set alle led i processerne med digitalisering og tilgængeliggørelse af udvalgt materiale kan forløbe uden om arkiverne. Hvordan vil det forandre arkiver og arbejdsdelingen mellem institutionerne? På den anden side lader det forskningsmæssige gennembrud af big data fra arkiver vente på sig. Hvorfor?
- Helle Strandgaard Jensen, lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
”Jo flere jo bedre? Drivkræfterne i udbygningen af det digitale arkiv”. På trods af sine umiddelbare fordele er crowdsourcing også en del af en større forandring af de traditionelle arkivinstitutioners virke, som ikke nødvendigvis kun er positiv for den professionelle historiker. Overordnet set kan man sige, at arkiver er gået fra at være klassiske ’public service’ institutioner til at være en del af en mere kommerciel logik. Digitalisering er dyrt. I crowdsourcing-projekter, ligesom alle andre digitaliseringsprojekter, er det derfor vigtigt, at faghistorikeres interesser og brug ikke marginaliseres.
ARKIVETS IMAGE
(LOK. PLENUM, STUEETAGEN)
Chair: Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
Arkiverne har gennem de senere år arbejdet på at skabe større synlighed, åbenhed og samfundsrelevans. Inden for undervisningssektoren har arkiverne vist nye tilgange i udviklingen af undervisningstilbud blandt andet til Den Åbne Skole. Arkiverne har også været med til at sætte dagsordenen i den bredere samfunds- og kulturdebat, for eksempel med DR’s store satsning med serien Historien om Danmark og Giv det videre-projektet. Brugerinvolvering og inddragelse har været sat i højsæde. Det store spørgsmål er så, om den større udadvendthed har ændret arkivernes image, og hvad det betyder for arkiverne selv.
- Kamma Marie Poulsen, kulturarvsmedarbejder, Kolding Stadsarkiv
Arkivets tiltag i forhold til skolerne, og hvordan det bevidste og målrettede arbejde med inddragelse af nye brugergrupper har givet arkivet en anden og mere åben profil. Hvilken betydning har denne øgede synlighed haft på arkivets øvrige virke og i forhold til borgernes forståelse af hvad et arkiv er og skal?
- Ulrich Flaskager Hansen, arkivleder, Arbejdermuseet
Arkivet har en særlig status og værdi i en ABM-institution. Hvilke muligheder og udfordringer giver det tætte ABM-samarbejde? Og hvordan influerer det på arkivets synlighed og image?
- Josefine Albris, projektleder, Sekretariatet for Historier om Danmark
Status og refleksioner omkring arkivernes rolle ift. at bruge den anledning som DR’s store succesfulde satsning TV-serien Historien om Danmark og og sekretariatet for Historier om Danmark skabte i 2017, her konkretiseret i Giv det videre-projektet. Har serien/satsningen haft en betydning for arkivers image/rolle, og hvad har det betydet for arkiverne at stemple ind i en aktuel samfundsdagsorden?
// SPORSKIFT //
15.05 – 15.50
Sessioner:
ARKIVBRUG I FREMTIDEN
(LOK. PLENUM, STUEETAGEN)
Chair:Lene Wul, stadsarkivar, Kolding Stadsarkiv Fremtidens arkiv vil med sikkerhed adskille sig fra nutidens, men hvordan? Arkivets traditionelle rolle har været at facilitere og vejlede borgere, der af egen drift opsøger institutionen. Fremtidens arkiv kan risikere at blive en anonym underleverandør af data til såvel kommercielle, som offentlige tjenester. Men det kan også blive en lagt mere synlig og selvstændig aktør indenfor historieformidling og – facilitering, hvor inddragelse af nye medier og teknologier kan ændre relationen og interaktionen mellem arkivet og brugere/borgere.
- Claus Juhl Knudsen, e-arkivar, Aarhus Stadsarkiv
Intelligent machine-learning i retro-digitalisering
Kunstig intelligens og robotteknologi er for alvor begyndt at sætte en ny samfundsmæssig dagsorden, og fremtidens arkivarbejde vil uden tvivl blive påvirket af de muligheder og udfordringer, som kunstig intelligens kan medføre. Flere arkiver og kulturarvsinstitutioner er allerede i dag begyndt at eksperimentere med machine-learning software, der kan revolutionere digitaliseringen og adgangen til håndskreven dokumentmateriale. Hvad er perspektivet og udfordringerne i dette arbejde?
- Charlotte S. H. Jensen, udviklingskonsulent, Rigsarkivet og Nationalmuseet
Slip kilderne fri - i krydsfeltet mellem fortælling, kunst og makerkultur
Den traditionelle kildebrug har primært anvendt kilderne – og dermed arkivernes samlinger – til at beskrive historiske forløb eller fortællinger – ofte i en skriftlig fremstillingsform, hvor billederne først og fremmest har tjent som illustration af et givent emne. Hvad sker der imidlertid, når kilderne slippes fri, og der gives fri og åben adgang til både den analoge og digitale kulturarv?
- Anders Hell Hansen, arkivar, Kolding Stadsarkiv
Arkivet som innovationsdriver
Når man tænker arkiv er det ofte som en sidste instans – en endestation – for konventionelle såvel som digitale data. Men efterhånden som arkivalier – og dermed informationer – fødes digitalt – og der samtidigt retro-digitaliseres mere og mere, opstår nye muligheder og et øget behov for og fokus på formidling og facilitering. Arkiver får dermed en mulighed for at skabe sig en ny rolle i samfundet og i den organisation, hvor man hører hjemme
ARKIVET SOM BORGERSERVICE
(LOK. 208 & 209 PÅ 2 SAL)
Chair: Mette Hall-Andersen, områdeleder, Rigsarkivet
Arkiverne indeholder store mængder af oplysninger om den enkelte borgers liv. Oplysninger som borgerne kan trække på, hvis de får brug for at få viden om særlige begivenheder i deres liv eller vigtig dokumentation, som er gået tabt for dem. Sådan er det i dag, men hvordan ser virkeligheden ud om ti år – vil det stadig være arkiverne man søger oplysningerne, i eller har man selv det hele liggende digitalt? I denne session stiller vi skarpt på, hvilke oplysninger arkiverne kan tilbyde borgerne i 2027, og hvordan stemmer det overens med borgernes ønsker, hvordan borgerne får nem adgang til arkivernes informationsmængder og endelig, om arkiverne skal have en borgerservice, som rummer andet end arkivalier. Fokus i denne session er således, hvad arkiverne kan tilbyde den ”almindelige” borger i 2027.
- Birgitte Vedel-Troelsen, it-arkivar, Rigsarkivet
Borgeren i arkivet – bevarer vi det rigtige og hvordan finder vi ud af det? I dag bestemmer arkivet, hvad der skal bevares om det danske samfund og om borgerne. Der er eksempler på, at befolkningen har været uenig i det bevarede, med Folketingets indgriben til følge. Hvordan sikrer vi fremover, at der tages højde for brugernes ønsker og behov i bevaringspolitikken i Danmark?
- Uffe Barsballe Thyssen, afdelingsleder, Vejle Stadsarkiv
Arkivet som borgerservicecenter
Vil man fra politisk hold finde sig i, at have såkaldte borgerservicecentre side om side med læsesale på arkiver og biblioteker for den sags skyld? Er vi ude i en kamp om at æde eller blive ædt? Vil vi inden længe blive sammenbragt”, sådan at borgerne har et sted at gå hen, uanset hvad deres ærinde er?
- Allan Vestergaard, områdeleder, Rigsarkivet
På vej mod fri dokumentation?
Arkiverne udfører i dag en mængde forskellige undersøgelses- og opslagsopgaver for borgere. Udviklingen går imod mere og mere let betjente systemer og mængden af afleverede digitale systemer gør søgninger for borgerne nemmere. Vil den digitale registrering med tiden også flytte grænserne for hvor og af hvem undersøgelserne kan gennemføres? Hvilken service til borgerne arkiverne kan levere?
DIGITALE ARKIVALIER I FREMTIDEN
(LOK. 207 PÅ 2 SAL)
Chair: Mads Neuhard, leder, Københavns Stadsarkiv
Gennem oplæg fra tre af landets store arkivinstitutioner vil sessionen om ’digitale arkivalier i fremtiden’ omhandle forskellige eksempler på, hvordan der kan skabes effektive og værdifulde løsninger i samarbejde med afleverende myndigheder, samt hvilken opgave det er for arkiverne og deres medarbejdere at understøtte muligheden for, at borgere, myndigheder og forskere kan anvende arkivalierne i fremtiden.
- Anne Sofie Fink Kjeldgaard, områdeleder og Steen Andersen, arkivar DDA/Rigsarkivet
Med afsæt i et samarbejds-pilotprojekt med moderniseringsstyrelsen, vil Rigsarkivet (DDA) præsentere hvordan en arkivservice for myndigheder kan tilrettelægges. Ved at tilbyde MODST en løsning på deres konkrete udfordring med historiske databaser, forfølger Rigsarkivet dets strategiske mål om at effektivisere den offentlige sektor og bidrage til værditilvæksten i samfundet.
- Rasmus Falk, Digitalarkivar, Aalborg Stadsarkiv
Aalborg Stadsarkiv/KOMDA ønsker at tematisere anvendelse af digitale arkivalier og forholde sig til hvilken rolle vi som arkiver og som digitalarkivarer har ift. at kunne sørge for at borgere, myndigheder og forskere kan anvende arkivalierne i fremtiden.
- Bo Henriksen, digitalarkivar, Københavns Stadsarkiv
Håndtering af digitale arkivalier fordrer kompetencer, der ikke traditionelt findes i arkivvæsenet. Test, bevaring, genrejsning og tilgængeliggørelse af digitale arkivalier kræver software i et langt større omfang, end man har været vant til. Fra et dette perspektiv, vil udviklere fra Københavns Stadsarkiv give deres bud på, hvilken forandret virkelighed vi allerede er godt i gang med at tilpasse os.
15.50 – 16.15
Eftermiddagskaffe
16.15 – 18.00
NYE TAKTER
MØDESTED: FOYER, STUEETAGEN
- Walk & Talk: Nye former for byvandringer – GPS-tjenester m.m.
v. Peter Mouritsen, arkivar, Silkeborg Arkiv
- Odensedatabasen – erfaringer og muligheder – samt generel præsentation af arkivet.
Odense Stadsarkiv.
- Frivillig fotografering på Rigsarkivet. De frivillige på Rigsarkivet i Odense vil vise, hvordan de affotograferer kilder.
v. Frivillige på Rigsarkivet, Odense
MØDESTED: PLENUM, STUEETAGEN
- Skriftgenkendelse – hvor langt er vi?
v. Christian Møller Dahl, lektor, SDU
- Nye teknologier – prøv Virtual & Augmented Reality.
Produktpræsentation v. Sergio Oliviera, Khora
19.00 – 21.00
Middag restauranten i ODEON; Schøitz
DAG 2 - 27. SEPTEMBER
9.00 – 10.15
PanelSESSION
Hvad er fremtidsvisionerne for arkiver?
Bonus: Hver paneldeltager giver dig 3 tips til steder, hvor du kan følge med i debat og nyt om kulturarv og arkiver – så du er forberedt på fremtiden.
Poul Duedahl, lektor, Aalborg Universitet
Søren Bitsch Christensen, stadsarkivar, Aarhus Stadsarkiv
Helle Strandgaard Jensen, lektor, Aarhus Universitet
Henning Morgen, General Manager, A.P. Møller – Maersk
Eve Vangsnes Bergli, afdelingsdirektør (publikum), Riksarkivet, Oslo
10.15 – 10.30
Kaffepause
10.30 – 11.30
Sessioner:
DIGITAL DANNELSE
(LOK. PLENUM, STUEETAGEN)
Chair: Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Direktøren for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen præsenterer Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Arkiverne og de tre digitale grundkompetencer.
Facilitator: Charlotte S. H. Jensen
SANDT ELLER FALSK?
(LOK. 207 PÅ 2 SAL)
Chair: Steen Juhl Møller, pædagogisk konsulent ved UC Syd Med udgangspunkt i Folkeskoleloven og Fælles Mål vises eksempler på, hvordan kildekritik indgår som både en del af forskellige fags kompetenceområder samt i tværgående temaer i Folkeskolen og folkeskolens afsluttende prøver. Igennem oplægget diskuteres det ligeledes, hvilke handlemuligheder arkiver og andre interessenter har for at understøtte lærernes arbejde med kildekritik i Folkeskolen, nu og i fremtiden.
Facilitator: Mai-Brit Lauritsen, arkivar, Rigsarkivet
11.40 – 12.25
ARKIVER I FREMTIDEN – FREMTIDENS ARKIVER
v. Rolf Källman, divisionschef, Riksarkivet, Stockholm
12.15 – 12.30
Afslutning
12.30
Frokost i restauranten på 1. sal (Schiøtz)